Til hjemmeside Facade mod syd_flettede lag_træer
9/jul/2019

Frits Jørgensens Have - et nyt generations bofællesskab

I samarbejde med FAB – Fyns Almennyttige Boligselskab – er Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S med til at omdanne Fåborg Sygehus til moderne almene boliger, som skal indeholde et generations bofællesskab. Bofællesskabet, der har fået navnet Frits Jørgensens Have, skal rumme flere generationer, og bliver en boform, hvor ældre, enlige, par og familier med børn bor under samme tag, men i hver sin lejlighed. Det oprindelige sygehus er fra 1891, og sammen med hovedbygningen fra 1930’erne, der er tegnet af arkitekt Frits Jørgensen, har det fungeret som sygehus frem til 2011. Det gamle sygehus bliver ombygget og total istandsat, og der etableres 40 lejligheder i størrelser fra 55 – 105 kvm, som rummer forskelligartede boliger i form af 2 og 3 – værelses lejligheder samt 2 rækkehuse. Projektet understøtter fællesskabet med sine fællesfaciliteter, der bl.a. består af fælles have med drivhus, en fælles tagterrasse med orangeri, samt et fælleshus med køkken til større arrangementer. 

Til hjemmeside Facadeudnsit mod nord 1_100 04.06.2019
1