vis_vejside_JBV
14/maj/2020

Projektering af nyt boligprojekt for TDC Pensionskasse

Arkitektfirmaet har i samarbejde med LB Consult og Wad Landskabsarkitekter vundet totalrådgivningen på 118 nye ungdoms- og familieboliger på Jens Baggesens Vej i Aarhus N for TDC Pensionskasse.

De nye ungdoms- og familieboliger bliver med deres placering en aktiv del af et attraktivt boligområde i udvikling. Området kendt som Katrinebjerg var tidligere præget af kontor – og industribygninger, men har i løbet af få år udviklet sig til et pulserende boligområde. Området er populært, især blandt unge, da det ligger tæt på midtbyen og de største uddannelsesinstitutioner i Aarhus, bl.a. Aarhus Universitet.

Bygningerne varierer i højden fra 3 – 5 etager og udformes med varierende tagflader, der i samspil med teglfacaderne og de integrerede altangange giver bygningerne et spændende og moderne udtryk.

Projektet består af 82 stk. 1-værelses boliger, 36 stk. familievenlige 3-værelses boliger samt fællesrum og p-kælder.

På grunden ligger i forvejen 64 eksisterende ungdomsboliger, som sammenbygges med de nye boliger så der skabes en stærk bygningsmæssig sammenhæng. Den samlede bebyggelse vil med en udvidelse bestå af i alt 182 boliger med eget køkken og bad samt fællesrum på i alt 8.500 m2.

vis_gårdrum_JBV
vis_birdview_JBV