Håndskitse_aerial_red_fårvang
5/dec/2019

Fårvang Ældrecenter vundet!

En enstemmig dommerkomite har udpeget os som vinder af totalentreprisekonkurrencen om Fårvang Ældrecenter.

Med en central placering i Fårvang har vi designet et åbent og inviterende bygningsanlæg, der i tæt samspil med de eksisterende plejeboliger på grunden sammenfletter café- og byliv, boliger og centerfunktioner i ét samlet hele.

Projektets arkitektur tager sit udgangspunkt i en skala fra de omkringliggende boligkvarterer og fornyelsen af Fårvang Ældrecenter bliver endnu et smukt boligområde i byen – ikke en institution. Hverdagslivet for beboerne bliver således en moderne arkitektonisk ramme som i skala, udtryk og materialevalg minder om den bolig beboerne typisk kommer fra samtidig med at der med aktivitetscentret som omdrejningspunkt bliver mulighed for at inviterer byens borgere indenfor.

Vi takker Silkeborg Kommune og ser frem til samarbejdet.

Projektet er tegnet af Frost Larsen i samarbejde med Byggefirmaet Knudsgaard A/S, Rasmusrasmus, LB Consult og Landskabsarkitekt Birgitte Henningsen.

View 01_Fårvang
View 02_Fårvang