04 Gødvad banner
24/sep/2026

Rejsegilde på Gødvad Botilbud

Spærene er rejst, og byggeriet af Fremtidens Gødvad begynder for alvor at tage form.

Vi har netop fejret rejsegilde på projektet, der udvider det eksisterende botilbud for borgere med autisme i Silkeborg Kommune.

Her opføres 10 nye boliger fordelt på fem dobbelthuse, et fælleshus og et nyt dagbeskæftigelsesafsnit med fleksible og skærmende aktivitetsrum.

De nye bygninger indpasses i den naturskønne grund og forbindes med den eksisterende bebyggelse gennem nye udearealer. Det samlede botilbud vil danne rammer for både hverdagsliv, fællesskab og aktiviteter.

Arbejdet skrider godt frem, og det var en fornøjelse at markere milepælen sammen med alle parter og hylde det gode samarbejde og håndværk.

Vi ser frem til den videre proces og ikke mindst til at følge projektet udvikle sig til et trygt hjem for beboerne.

Frost Larsen er arkitektrådgiver på projektet, der udføres for Region Midtjylland i tæt samarbejde med LPH-BYG A/S som totalentreprenør samt Tri-Consult A/S og Wad Landskabsarkitekter A/S som underrådgivere.

03 Gødvad
02 Gødvad
05 Gødvad