Facade af tilbygning i røde teglsten, træbeklædning, overdækket niche og private terrasser.

Bosted Blå Kors, Skannerup

Nye boliger og fællesarealer med fokus på hjemlighed og fællesskab

I Skannerup i Silkeborg Kommune opføres en ny tilbygning til Blå Kors’ eksisterende botilbud for mennesker med længerevarende alkohol- eller blandingsmisbrug og fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer.

Tilbygningen rummer 13 boliger samt fællesrum, herunder et træningskøkken og et aktivitetsrum. En ny forbindelsesgang skaber en naturlig sammenhæng mellem den nye og den eksisterende bygning, som samtidig gennemgår en mindre bygningsmæssig ombygning i forbindelse med sammenkoblingen.

Arkitekturen tager udgangspunkt i en menneskelig skala, hvor bebyggelsen opføres i én etage med saddeltag. Facaderne udføres i røde, blødstrøgne, CO₂-reducerede teglsten kombineret med træbeklædning og ståltag. Materialevalget bidrager til et varmt og imødekommende arkitektonisk udtryk, der falder naturligt ind i omgivelserne.

Bebyggelsen åbner sig mod de omkringliggende omgivelser. Udearealerne indrettes med private terrasser i forlængelse af boligerne samt fælles nicher og opholdszoner, der skaber mulighed for både privatliv og fællesskab.

Projektet omfatter desuden terrænbearbejdning, ny beplantning, regnbed, vej- og stiforbindelser samt parkeringspladser.

Facadetegning af Blå Kors’ tilbygning i Skannerup med boliger i røde teglsten, træbeklædning, saddeltag og forbindelsesgang til eksisterende bygning.
Facadetegning af Blå Kors’ tilbygning i Skannerup med boliger i røde teglsten, træbeklædning, saddeltag.
Sted
Skannerup, Silkeborg Kommune
Omfang
650 m²
Bygherre
Blå Kors
Team
LPH Byg A/S

Ydelser
Totalentreprise
År
2026 - 2027