Dollerup Sø 1. spadestik
20/mar/2024

1. spadestik på 36 almene boliger

Byggeriet af 36 nye almene boliger i Lunderskov ved Dollerup Sø er gået i gang.

Det blev traditionen tro markeret ved et 1. spadestik, hvor der bl.a. var taler fra både borgmester for Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff, og formand for Boligselskabet Kolding, Bjarne Olesen. Bagefter var sandwich og kaffe til de fremmødte. Dollerup Sø består af 36 nye rækkehuse i en helt ny boligafdeling, og alle boligerne bliver er ét plan med egen have med terrasse og eget skur. Rækkehusene indeholder fire forskellige boligtyper af både 2, 3 og 4 rum og dermed inviteres der til en blandet beboersammensætning af både børnefamilier, seniorer og par.

Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S har sammen med Viggo Madsen A/S været bygherrerådgiver i udbudsfasen. Bygherre er Boligkontoret Danmark og projektet udføres af Egil Rasmussen Koncernen.