1. spadestik på ny daginstitution i Ginneruplund
Onsdag d. 12. juni blev første spadestik til en ny daginstitution i Ginneruplund, Hadsten taget.
Føreren af spaden var formand for Børne – og skoleudvalget, Flemming Nørgaard. Til begivenheden var der mange fremmødte, både dem der med deres faglighed har bidraget til udviklingen af projektet, men også interesserede kommende brugere af huset.
Daginstitutionen er placeret på en 6.000 m2 stor, let skrånende grund, i naturskønne omgivelser ikke langt fra Lilleådalen, på kanten mellem by og land. Daginstitutionen er 1150 m2 stor og får plads til 128 børn fordelt på 4 børnehavegrupper og 3 vuggestuegrupper.
Daginstitutionen er en del af den naturlige byudvikling der er sket i den sydlige del af Hadsten, i den nye bydel Ginneruplund, hvor et helt nyt boligområde er skudt op i de seneste år. Byggeriet forventes at være klar til brug 1. august 2025.
Læs mere om projektet her.