4 nye ansigter
Her på tegnestuen har vi i efter sommerferien budt velkommen til hele 4 nye ansigter.
I august startede Thea Østergaard Jespersen og Michael Juul Kristensen. Thea er nyuddannet bygningskonstruktør fra VIA University College i Aarhus, og Michael kommer med 6 års erfaring som bygningskonstruktør og har en baggrund som tømrer.
I september sagde vi velkommen til Jacob Toftum og Frederik Agerholm Pedersen. Jacob er uddannet tømrer, kommer med 10 års erfaring som bygningskonstruktør, og træder ind i en rolle som projekt – og projekteringsleder. Frederik har ligeledes en håndværksmæssig baggrund (maskinsnedker) og har 6 års erfaring som bygningskonstruktør.
Alle 4 er allerede godt i gang med hver deres projekt(er), og vi glæder os til at arbejde sammen fremover.