BONY 2
14/maj/2022

Bofællesskabet Nygårdsvej

Vi er i fuld sving og næsten færdige på byggepladsen i Højbjerg ved Aarhus.

Her er arkitektfirmaet Frost Larsen A/S totalrådgiver på ombygningen af et eksisterende botilbud, der omdannes til et nyt socialpsykiatrisk botilbud.

Den eksisterende bygningsmasse består af i alt 4 en-etagers bygninger placeret omkring et indre gårdrum. Tre bygninger anvendes i dag til boliger, og den fjerde anvendes til administration og fællesfaciliteter

Ved en gennemgribende indvendig ombygning samt mindre ændringer i facaderne af især de 3 boenheder etableres i alt 20 boliger. Fællesbygningen ombygges kun i mindre grad, bl.a. etableres et nyt produktionskøkken.

Boligerne skal sikre de optimale bygningsmæssige rammer for borgere med socialpsykiatriske problematikker, og med afsæt i borgerens behov skal den nye socialpsykiatriske tilbud give en stabil og helhedsorienteret indsats, som kan understøtte at borgeren -selv efter svær psykisk sygdom – kommer sig og kommer videre i livet til egen bolig.