Nyt møderum til Kobbelgården
Arkitektfirmaet Frost Larsen har tegnet et nyt møderum til Bostedet Kobbelgården i Fredericia. Det nye møderum er ophængt mellem 2 kerner i det dobbelthøje rum, der er knudepunktet mellem de fire ’fingre’ i bebyggelsen. Møderummet er beklædt med akustiktrælister ud mod det dobbelthøje rum for at bidrage til et så behageligt visuelt og akustisk inde-miljø som muligt for både beboere og ansatte.
Projektet har desuden omfattet en afskærmning mellem hver boenhed og det dobbelthøje rum, som skulle sikre, at beboerne ikke forstyrrede hinanden. På samme tid ville man gerne bibeholde den transparens, der er i byggeriet, hvorfor løsningen blev en glasskydedør i mellem det dobbelthøje rum og hver af de fire ’fingre’.