Udvidelse af Plejecenter Højmarken vundet
Sammen med Sweco Danmark A/S, Kolding og WAD Landskabsarkitekter har vi vundet opgaven med at skabe en helt ny demensvenlig tilbygning til det eksisterende plejecenter.
Det nye afsnit vil indeholde16 nye plejeboliger med tilhørende fælles- og servicefaciliteter og skal kobles på de eksisterende boliger og struktur på Højmarken.
Fokus vil være på at skabe et bygningsdesign der understøtter hjemlighed og privathed i trygge rammer, bygningsintegreret wayfinding uden ”blinde ender” samt implementerering af de nyeste tryghedsskabende og sansestimulerende velfærdsteknologiske elementer ude/inde.
Vi er utrolig glade for at vinde opgaven for Haderslev Kommune, og er allerede i gang med en spændende bruger- og borgerproces og glæder os til at bidrage med en inkluderende tilbygning der understøtter bymiljøet i Gram by.