Aerial_håndskitse_Højmarken_redused

Plejecenter Højmarken, Gram

Det arkitektoniske hovedgreb er enkelt og ligefremt og understøt­ter tanken om et hjemligt og intimt bomiljø samtidig med at der skabes inspirerende og aktivitetsfremmende udearealer til brug af hele det udbyggede plejecenter.

Ideen er grundlæggende at nybyggeriet via varierede ganglinjer med opholdsmuligheder, en café, små torvedannelser og intime gårdrum bliver et trygt, varieret byggeri i en menneskelig skala –som billedet på en by.

De 16 nye demensvenlige boliger disponeres i 2 selvstændige L-formede boe­heder med hver 8 boliger med tilhørende fællesarealer. Boliger placeres mod ydersiden, mere privat, mens fælles spisearealer og opholdsstuer organiseres omkring et intimt og kli­matisk velbeskyttet fælles gårdrum. Strukturen skaber en naturlig rundgang uden ”blin­de” ender, hvor de fælles opholdsarealer bliver ankerpunktet.

Mellem de 2 boeheder og tæt på den eksisterende servicebygning placeres de nye servicearealer der med et nyt caféområde kobler sig fysisk til den eksisterende servicebygningens faciliteter.

Projektets arkitektur afspejler hovedgrebet og tager sit udgangs­punkt i en skala fra de omkringliggende boligkvarterer og fornyel­sen af Plejecenter Højmarken bliver endnu et smukt boligområde i byen – ikke en institution. Hverdagslivet for beboerne bliver så­ledes en arkitektonisk ramme som i skala, udtryk og materialevalg minder om den bolig beboerne typisk kommer fra.

Nybygningen udformes som en sammensætning af individuelle bygninger med saddeltage, hvor boenheder og servicebygning fremstår som tydelige selvstændige enheder i den store helhed, hvorved den samlede bebyggelse fremstår nedskaleret, varieret og venlig.

Nybyggeriet optager en del større del af det grønne græsareal mod syd, men hovedgrebet forstærker og animerer til øget aktivt brug af udearealerne, idet der etableres sansehave og en aktivitetssti med mindre og varierende zoner og lommer for ophold og aktiviteter hele vejen rundt om den nye tilbygning.

Højmarken_vis_interiør
Sted
Højmarken, Gram
Omfang
1300m2
Bygherre
Haderslev Kommune
Team
Sweco Danmark, Wad Landskabsarkitekter
Ydelser
Totalrådgivning
År
2021 - 2024
Anlægsssum
26,5 mio. kr.
Præmiering
1. præmie i totalrådgiverkonkurrence