Indvielse af Hou Børnehus
Tirsdag den 27. januar 2026 blev den nye integrerede daginstitution i Hou officielt indviet.
Dagen blev markeret med flag, feststemning og taler fra borgmester Lone Jakobi Sørensen, udvalgsformand Theis Rubinke Sørensen, institutionsleder Jette Schæfer samt vores egen arkitekt Louise Hvalsø Bro, som satte ord på tankerne og visionerne bag byggeriet.
Klædt ud som byggearbejdere og med byggematerialer som instrumenter gav Børnehusets nye brugere, nemlig børnene, et levende og charmerende indblik i hverdagen i huset med optræden, sang og musik.
Hou Børnehus har plads til lidt mere end børn og er skabt med fællesskab og natur som bærende visioner. Med sin placering som nabo til både skole og skov er der skabt rammer for et sammenhængende børneliv fra 0 til 12 år. Rammerne, der understøtter børnenes udvikling, og sikrer trygge, genkendelige overgange gennem barndommen.
Idéoplæg og visioner er udarbejdet af Arkitektfirmaet Frost Larsen samt underrådgiver Wolters og er efterfølgende fulgt tæt gennem bygherrerådgivning. Byggeriet er udført i totalentreprise af PN tømrer & Byggefirma med P+P Arkitekter og Etos Ingeniører som rådgivere.
Vi takker alle involverede for det gode samarbejde og ønsker Odder Kommune et stort tillykke med den nye daginstitution.
Læs mere om projektet her